Etiske temaer
Når man skal forholde sig til de nye teknikker går en række temaer igen. Et af dem er, om man må anvende befrugtede æg og fosteranlæg til forskning, når der nu er tale om et tidligt stadie af et menneske? Det handler den ene af artiklerne her om.
Et andet emne, der er nært beslægtet med det første, er, om vi mennesker har en særlig status i forhold til andre væsener, så det for eksempel er i orden at lave forsøg på dyr, men ikke på mennesker – og hvad begrundelsen for det i så fald er? Det er temaet i artiklen Menneskets særstilling på jorden.
Et tredje tema er, om det er acceptabelt at anvende teknikkerne til at skabe forbedringer af mennesket. Umiddelbart lyder det jo som en god idé, men det kan på den anden side også skabe en række problemer - for eksempel mere ulighed i samfundet – og gør os overhovedet mere lykkelige i sidste ende. Teksten Forbedringer af mennesker handler om den slags spørgsmål
|