Materialet på dette site omhandler en række nye celle- og genteknologier, som primært på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker. I materialet har vi valgt at beskæftige os med tre af de etablerede områder, nemlig genteknologi, kloning og stamcelleforskning. Vi har desuden taget to nyere teknikker med, da vi vurderer, at det er teknikker, vi sandsynligvis kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Den ene af de nye teknikker er kimæreforskningen, hvor man arbejder med at skabe væsener, som der består af både menneske- og dyreceller eller består af celler fra flere forskellige arter (som for eksempel fåre-geden). Den anden teknik er nanoteknologi, som dækker over al teknologi, der foregår på det molekylære og atomare plan. Endelig er der materiale til forløb om mulighederne for at bruge stamcelleteknikkerne til produktion af kød. Dette afsnit tager afsæt i at stamcellekød kunne ses som en løsning på klima- og fødevarekrisen på Jorden.

Alle de teknikker, som er medtaget her på sitet, har potentiale til at ændre ved de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Det bliver de unge, som kommer til at leve med teknikkernes gode og dårlige konsekvenser. Derfor er det også vigtigt, de er godt klædt på til at vurdere sådanne teknikkers etiske aspekter. Alle teknikkerne er kendetegnet ved, at de udvikles meget hurtigt. Derfor vil sitet her blive opdateret løbende fremover.
Sitet indeholder interview med nogle af Danmarks fremmeste forskere inden for hvert af områderne. Forskerne forklarer, hvordan deres forskning foregår, hvor den bevæger sig hen, og hvilke problemer, der skal løses, for at målene kan nås.

Desuden er der til hver teknologi koblet konkrete diskussioner mellem to fagetikere, rådsmedlemmet Peter Øhrstrøm og det tidligere rådsmedlem Klemens Kappel, der i en dialog udfordrer hinandens standpunkter. Gennem deres diskussioner får man et sjældent indblik i, hvordan forskellige etiske grundholdninger leder til forskellig stillingtagen til de fem teknikker.

Gennemgangen af de fem teknikker består hver af i alt fire dele:

1. En kort introduktion til teknikken.
2. En naturvidenskabelig tekst, der beskriver den videnskabelige viden og forståelse, som ligger til grund for udviklingen og anvendelsen af teknikken.
3. Et interview med en forsker, som fortæller om, hvordan han eller hun helt konkret bærer sig ad med at forske i teknikken.
4. Endelig diskuterer og vurderer Peter Øhr­strøm og Klemens Kappel teknikkernes etiske aspekter. Peter og Klemens har markant forskellige grundsynspunkter og vurderer derfor teknikkerne meget forskelligt.

Til alle emner er der knyttet en opgavedel, som giver forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med materialet.

Endelig er der en multiple choice opgave med afsæt i emnerne stamceller, kloning og genteknologi på mennesker.

Følgende materiale kan anvendes på tværs af teknologierne:

1. En film om de nye teknikker og Det Etiske Råds rolle med at skabe debat om teknologierne og rådgive politikerne om reguleringen i forbindelse med forskningen i og anvendelsen af dem.
2. Alt om dna; En historisk beskrivelse af genetikkens udvikling, som er ført helt frem til i dag. Siden indeholder desuden animationer og beskrivelser af historiske personer af betydning for forskningen. Siden er en revideret udgave af en version, der tidligere lå på Biotiks hjemmeside.
3. Noget om celler; En introduktion til cellens opbygning, kommunikation mellem celler i flercellede organismer, stamceller, fosterudvikling og celledifferentiering.
4. Interview med formanden for Det Etiske Råd, Peder Agger; Peder Agger giver et indblik i, hvad formålet med Det Etiske Råd er, hvem der sidder i Rådet og hvilken politisk rolle Rådet har.
5. Etik & politik; Indeholder to tekster. I Hvad er etik? gives en overordnet introduktion til, hvad etik er for en størrelse, hvordan man handler etisk, og ikke mindst hvordan man kan tage stilling til etiske spørgsmål. I Etik og politik diskuteres det, hvordan etik indgår i politikernes overvejelser, når de skal lovgive om nye bioteknologier. Hvordan hænger lovgivernes personlige og etiske overvejelser sammen med partiets holdninger? Og skal man altid lovgive om noget, når man finder det etisk forkert, eller bør man lade det være op til folk selv at bestemme?
6. Etiske temaer; Indeholder fem tekster, som hver for sig belyser et filosofisk problem med etiske implikationer. I Må man anvende befrugtede æg og fosteranlæg til forskning? er temaet, om befrugtede æg har etisk status på samme måde som fuldt udviklede mennesker. I teksten Forbedringer af mennesker beskrives de etiske problemer, det skaber at forbedre menneskers egenskaber. I teksterne Menneskets særstilling på Jorden, og i Værdi i naturen hvad diskuteres hvorvidt mennesker er noget særligt i forhold til andre væsener. Endelig tager afsnittet Nære og fjerne mennesker diskussionen op, om hvorvidt mennesket er forpligtet til at tage hensyn til mennesker andre steder i verdenen og til fremtidige mennesker.
7. Samfundsmæssige aspekter; Indeholder to tekster. I Globalisering og handel med menneskelige æg gennemgås mulighederne for at regulere forskning og anvendelse af særlig stamceller på internationalt plan. Og i Forskellige syn på befrugtede æg og fostre beskrives det, hvordan diskussionerne angående befrugtede æg og fostre har haft vidt forskellig karakter på forskellige tidspunkter i historien.
8. Forslag til eksperimentelt arbejde, som kan knyttes til forløbene i biologi.

Materialet kan bruges samlet, eller man kan vælge enkelte emner ud efter behov.

Forslag til anvendelse af materialet i STX:

Materialet kan indgå særfagligt i biologi enten i slutningen af et biologi-C forløb eller i et biologi-A eller B-niveau, hvor materialet kan kobles til mere uddybende litteratur.

Ved særfaglige forløb kan diskussionerne mellem Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel indgå som et led i de bioetiske overvejelser. Det samme kan teksterne om Forbedring af mennesker og Forskellige syn på befrugtede æg og fostre – og Værdi i naturen afhængig af hvilke teknikker, der tages afsæt i.

Materialet kan også udnyttes særfagligt i filosofi på B- og C-niveau, idet der fokuseres på de mere etisk orienterede indlæg.

Undervisningsmaterialet kan også anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse (AT), hvor fagene biologi, filosofi og samfundsfag/religion kan indgå. Et overordnet emne kunne være: Hvad er et menneske? Herved kunne store dele af materialet bidrage. I forbindelse med stamcellekød kan materialet indgå som en indgangsvinkel til et forløb om klima- og fødevarekrise. Men også i et forløb om kød som ernæring og dyrevelfærd. Undervisningsmaterialet egner sig til AT, idet belysning af emnerne kræver kombination af flere faglige hovedområder. Forløbene kan også give ophav til inddragelse af diskussioner af videnskabsteoretisk karakter.
De tilknyttede opgaver tager afsæt i følgende struktur for undervisningen, som kunne anvendes i et AT-projektforløb:

• En fælles introduktion om celler (noget om celler) og grundlæggende etik (Hvad er etik, etik og politik, samt menneskets særstilling på Jorden)
• En projektfase, hvor eleverne får mulighed for i grupper at gå i dybden med de enkelte teknikker ud fra såvel en etisk som biologisk synsvinkel.
• Projektfasen afsluttes med en fælles fremlægning og en diskussion af mulighederne for og ønskerne om at regulere lovgivningsmæssigt på dette område (Globalisering og handel med menneskelige æg og interview med formanden for Etisk Råd, Peder Agger)

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring de faglige mål for biologi, filosofi, samfundsfag og religion i STX. Her er de relevante faglige mål angivet for de enkelte fag:

Biologi: Forståelse for samspillet mellem arv og miljø i relation til bioteknologi; eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse. På biologi B og A-niveau indgår materiale om bioetiske problemstillinger som supplerende materiale.

Filosofi: Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur, inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. Det supplerende stof i filosofi skal, bl.a. i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont
Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. For stx og hf gælder, at der i undervisningen skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige hovedområder.

Samfundsfag: Anvende og kombinere grundlæggende viden om politik for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå. Der lægges vægt på politiske ideologier og partier. Særlig på A-niveau vil forløbet kunne indgå i opfyldelse af målet om forklaring af udviklingstendenser i det internationale system og Danmarks handlemuligheder heri.

Religion: Formulere etiske problemstillinger og væsentlige vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i global kontekst.