|
 |
|
|
|
|
Om Etik og livets byggeklodser
Dette undervisningsmateriale er bygget op om fem nye bioteknikker, som beskrives og belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler af både naturvidenskabelig, samfundsfaglig og humanistisk karakter.
De fem teknikker er genteknologi, kloning, stamceller, kimærer og nanoteknologi.
Nedenfor er det kort beskrevet, hvad de fem teknikker går ud på. Under hver teknik er der fem tekster: - En introduktion med en kort beskrivelse af teknikken og de etiske dilemmaer, den giver anledning til.
- Et afsnit med en grundigere beskrivelse af de naturvidenskabelige forudsætninger for anvendelsen af teknikken.
- Et interview med en fremtrædende forsker inden for området.
- Et interview med dialog mellem de to gennemgående etikere Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel. Peter Øhrstrøm er medlem af Det Etiske Råd, idéhistoriker og professor ved Aalborg Universitet. Klemens Kappel er tidligere medlem af Det Etiske Råd, filosof og lektor ved Københavns Universitet. De to repræsenterer to vidt forskellige grundholdninger til etiske spørgsmål.
- Opgaver.
Man behøver ikke at læse om alle teknikker, men kan vælge en eller flere teknikker ud. Og hvis man læser introduktionen til en teknik, kan man derefter læse de øvrige tekster under denne teknik for sig selv.
Udover de fem tekster under hver teknik er der en række andre elementer, der kan inddrages som supplement ligegyldigt hvilken teknik, man beskæftiger sig med: - Der er en film om teknikkerne og Det Etiske Råds arbejde.
- Der er syv tekster af samfundsfaglig eller humanistisk art. Hver tekst belyser et tema, der er relevant i forbindelse med anvendelsen eller udviklingen af teknikkerne.
- Under Noget om celler uddybes de naturvidenskabelige aspekter af cellernes opbygning, differentiering, samarbejde og funktion.
- Alt om dna er en omfattende beskrivelse af genernes funktion og den historiske udvikling af forskningen inden for området.
- Der er et interview med Rådets formand.
- Der er fire øvelser i biologi.
- Der er også en lærervejledning, hvor det er beskrevet, hvordan materialet kan anvendes.
Vi håber, at materialet vil give anledning til nogle gode diskussioner om etiske spørgsmål. For eksempel om, hvad det er acceptabelt at bruge teknikkerne til? Eller om mennesker er mere værd end dyr, når det kommer til stykket? Eller måske hvad det særligt menneskelige er?
De fem bioteknikker, der er udgangspunktet for materialet, er:
Genterapi og forbedring af mennesker
Generne er koder, som i realiteten styrer hele organismen. Forskningen viser, at der er et meget stort sammenfald mellem generne i alle levende organismer. Dermed kan man principielt flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter, og derved ændre i organismernes funktion. Man arbejder på at finde metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme (genterapi). I fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil have nogle lidt bedre egenskaber.
Kloning
At klone vil sige, at man skaber en genetisk kopi af et dyr eller menneske. Sådan blev fåret Dolly til i 1997, og i teorien kan mennesker måske klones på samme måde. Men "Dolly-teknikken" kan også bruges til at tilbageføre specialiserede celler fra kroppens organer til de tidligste celler i det befrugtede æg, som kaldes embryonale stamceller. Disse celler kan bruges i stamcelleforskningen.
Stamceller til sygdomsbehandling
Stamceller er uspecialiserede celler, som man forsker i at kunne styre til at udvikle sig til reservevæv eller reserveorganer til syge mennesker. Man ønsker med andre ord at bruge cellerne til at dyrke for eksempel ny hud eller nye hjerter til syge mennesker. Hvis man kan styre cellernes udvikling, så de bliver til netop det væv eller det organ, en syg person mangler, ser forskerne store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg - og er det i orden at ødelægge dem, for at få fat i stamcellerne?
Kimærer – blanding af mennesker og dyr
Hvor gensplejsning foregår på genniveau, produceres kimærer typisk ved at indsætte celler fra én organisme i en anden organisme. Man kan for eksempel sætte hjerneceller fra mennesker ind i dyrehjerner for at studere, hvordan de virker dér. Og man arbejder med tanken om at sætte hele organer fra dyr – for eksempel et svinehjerte – ind i et menneske, hvis hjerte er defekt. Men når vi sådan blander arterne, hvor går så grænsen for, om et væsen er et dyr eller et menneske?
Nanoteknologi til at måle sygdomstegn i blodet
Nanoteknologi foregår på det allermindste niveau. Man arbejder med specielle mikroskoper, som gør det muligt at skræddersy helt nye materialer af partikler, som er meget mindre, end noget vi kan se. Nanoteknologi vil kunne bruges sammen med gen- og celleteknologierne. For eksempel kan man fremstille små nanosensorer, som meget præcist kan måle tegn på en masse sygdomme i blodet. Dermed vil vi få noget nyttig viden, men også en del informationer om sygdomme, vi vil få, men som vi ikke kan gøre noget ved.
|
Om udarbejdelsen af materialet
De holdningsprægede tekster på denne hjemmeside har til hensigt at skabe overblik over de væsentligste opfattelser og argumenter i diskussionerne. De er således ikke udtryk for Det Etiske Råds eller de enkelte medlemmers holdning.
Teksterne er skrevet af cand.comm. Anne Lykkeskov, cand.scient. Nanna Skriver og cand.mag., ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen, der alle er ansat i Det Etiske Råds Sekretariat.
Det Etiske Råds medlemmer har bidraget med væsentlige kommentarer til teksterne, blandt andet har professor Thomas G. Jensen læst og godkendt mange af de naturvidenskabelige afsnit. Det Etiske Råds arbejdsgruppe om fødevarer, og især gruppens formand, seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, har bidraget væsentligt til casen om stamcellekød.
Webredaktør Jesper Møller-Fink har udarbejdet videoklip og billedmateriale til filmklip og stået for opsætningen i samarbejde med administrativ koordinator Susanne Henriksen, Sekretariatet.
Introfilmen er produceret af Semandus aps. Illustrationerne i de videnskabelige tekster er produceret af Peter Waldorph fra Oktan - Grafisk servicestation. Liselotte Unger og Thomas Nørgaard har skrevet lærervejledningen og har udformet spørgsmålene og Multiple Choice-opgaven. Cand. scient., ph.d. Thomas Mikkelsen har skrevet teksterne om dyrkning af stamcellekød, redigeret dele af siden "Alt om DNA" og har ført teksten à jour, hvad angår den seneste viden inden for genetik. Siden er oprindeligt udarbejdet af Cold Spring Harbor Laboratories i USA.
Tak
Vi takker de forskere, der er interviewet til materialet, for deres store indsats. Det drejer sig om: Professor Anja Boisen, professor Thomas G. Jensen, professor Moustapha Kassem, lektor Klemens Kappel, professor Tor Erling Lea, professor Jens Zimmer Rasmussen, professor Gabor Vajta og professor Peter Øhrstrøm. Også postdoc. Sniff Andersen Nexø takkes for sit bidrag til artiklen Forskellige syn på befrugtede æg og fostre.
Marianne Nordentoft fra TEC-HTX Frederiksberg og Liselotte Unger fra Det Fri Gymnasium har bidraget med konstruktive kommentarer til tidligere versioner af materialet og takkes hermed for det – sidstnævnte, Mikkel Risbjerg Nielsen og deres daværende 1. x klasse takkes også for at have afprøvet materialet som led i et undervisningsforløb.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi håber, at materialet vil give anledning til nogle gode diskussioner om etiske spørgsmål. For eksempel om, hvad det er acceptabelt at bruge teknikkerne til? (foto: iStockphoto)
(foto: iStockphoto)
Man behøver ikke at læse om alle teknikker, men kan vælge en eller flere teknikker ud (foto: iStockphoto)
(foto: iStockphoto) |
|
| |
|
|
|
|
